Jeg er et menneske, der brænder for at få ting til at blomstre og udvikle sig. Vi skal udnytte vores dyrebare liv til fulde.
Formålet med Undfang er at forløse og aktivere potentialet i både mennesker og virksomheder.
Derfor er jeg optaget af at få virksomhedens strategi til at virke i praksis. Indsatsen skal give mening for den enkelte og skabe værdi for virksomheden.
Efter at have arbejdet over 20 år for topledelsen i Novonesis, Danske Bank og Coop med stigende ansvar besluttede jeg mig i efteråret 2022 for at gå selvstændig med Undfang.
I Undfang hjælper jeg direktører med at udvikle skarpe strategier – og ikke mindst få dem til at virke. Min erfaring er, at det er i eksekveringen, det oftest går galt.
Jeg har fordybet mig i strategisk eksekvering i både teori og praksis og har på den baggrund udviklet en særlig metode, der får strategier til at virke.
Metoden bygger på min lange erfaring, omfattende efteruddannelse og tre nøgleprincipper: Enkelhed, Engagement og Eksekvering.
Jeg er cand.mag. i dansk og har efteruddannet mig inden for bestyrelsesarbejde, ledelse, rådgivning, coaching, strategi, projektledelse, strategisk kommunikation og journalistik.
Min baggrund
Før jeg etablerede Undfang, arbejdede jeg med strategisk eksekvering for topledelsen i:● Novonesis (2001-12)● Danske Bank (2012-13) ● Coop (2013-22)
Udvalgte resultater● Styring af strategiprocessen for Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen med over 100 deltagere på tre to-dages workshops og lancering til 25.000 medarbejdere i de tre kæder● Ledelse af en lang række strategiske projekter på tværs af organisationen – herunder koordinering af alle butiksaktiviteterne● Udvikling af Coops interne kommunikations- og kanalstrategi for 40.000 medarbejdere
“Ann Ca har stået for en række vigtige indsatser under min ledelse - bl.a. vores bredt involverende strategiproces på tværs af organisationen, udviklingen af vores Nonfood-koncepter og styringen af Coops strategiske butiksaktiviteter. Ann Ca har en særlig evne til at få folk med sig og leverer altid på et meget højt niveau. Jeg kan kun give Ann Ca min allerbedste anbefaling."
Allan Kristoffersen, fhv. Koncerndirektør, Coop
Danske Bank (2012-2013): Strategilancering og strategiske projekter
Udvalgte resultater● Involvering af bankens 21.000 medarbejdere i New Standards strategien gennem en tre dage lang online event, hvor samtlige medarbejdere fik mulighed for at gå i direkte dialog med topledelsen for at øge ejerskab på strategien● Ledelse af strategiprocessen for den samlede internationale marketing- og kommunikationsstrategi● Udvikling af bankens allerførste korporate virksomhedspræsentation
“Som helt ny medarbejder i mit team fik Ann Ca ansvaret for at arrangere en tre dages online event, hvor Direktionen skulle gå i dialog med vores 21.000 medarbejdere om Danske Banks nye strategi. Ann Ca gjorde det komplekse enkelt og drev projektet sikkert i mål med sit projektteam. Eventen blev en stor succes i hele banken."
Peter Kjærgaard, fhv. First Vice President, Danske Bank
Novonesis (2001-2012): Strategisk kommunikation og toplederrådgivning
Udvalgte resultater● Udvikling af det banebrydende kommunikationskoncept VOICE, der integrerer kommunikation og forretning, samt ansvarlig for eksekveringen fra topledelsen og ned. Vi vandt en række priser, og jeg kom helt tæt på topledelsen.● Kommunikationstræning af over 300 mellemledere globalt inden for tre ledelsesdiscipliner: Drift, forandring og strategi● Ledelse af strategiprocesser og strategiske projekter for EVP'en for Forretningsudvikling & Opkøb
"Mens jeg var VP i Novozymes, ønskede vi at styrke kommunikationsmusklen i hele organisationen. Det betød, at min afdeling skulle skifte rolle fra udførende og skrivende til mere strategisk tænkende og uddannende. Det var der modstand på, men et par af mine nøglemedarbejdere blev afgørende for udviklingen og implementeringen af strategien. Ann Ca var klart en af disse nøglespillere og stod bl.a. i spidsen for eksekveringen i organisationen fra toppen og ned. Det blev en succes, og vi vandt både danske og internationale priser. Ann Ca er en stjerne. Varm, hårdtarbejdende og ambitiøs."
Anna Lise Mortensen Grandjean, fhv. Vice President, Novonesis
Jeg har beskæftiget mig med strategisk eksekvering fra stort set alle vinkler. På den baggrund har jeg udviklet min egen særlige metode.
Erfaring
Over 20 års erfaring med strategisk eksekvering for topledelsen i Novonesis, Danske Bank og Coop.
Efteruddannelse
Solid efteruddannelse inden for strategi, ledelse, projektledelse, kommunikation, rådgivning mv.
Nøgleprincipper
Mine personlige nøgleprincipper: Enkelhed, Engagement og Eksekvering.
De fleste virksomheder har en strategi. Men kun de færreste når i mål.
Min formel for at få strategien til at virke i praksis er mine tre nøgleprincipper: Enkelhed, Engagement og Eksekvering.
Enkelhed sikrer effektivitetKompleksitet trækker energi ud af organisationen, kræver kostbar tid og gør det svært at eksekvere. Jeg gør det indviklede enkelt, skaber en skarp struktur og giver overblik.
Engagement sikrer ejerskabEngagementet er afgørende for, at strategien kommer til at leve. Når vi involverer ledere og medarbejdere, øger vi deres motivation, udvikling og ejerskab og styrker samtidig fremdriften.
Eksekvering sikrer resultaterMange strategier og tiltag bliver sat i søen uden en klar plan. Jeg får eksekveringen på skinner med et enkelt og effektivt setup, så I opnår de ønskede resultater.
Har du brug for hjælp til at få din strategi til at virke, kan jeg blive din faste strategipartner. Eller jeg kan levere en enkel pakke, der opfylder dine aktuelle behov. Læs mere nedenfor – eller tag fat i mig direkte. Du er altid velkommen.